Jeg sad i bilen. Kiggede ud af sideruden og fik den følelse i maven igen. Følelsen af motivation og trangen til bare at sparke røv – her og nu! Jeg havde startet for Morten Resens podcast på vej gennem Østrig mod den varme syd. Der var fem episoder downloadet og klar til at blive gennemlyttet. Jeg havde en lineret blog i skødet og kuglepennen klar. Nu når jeg var begrænset af 110 km/t, en sele og fire døre måtte jeg have noget at folde mine idéer ud på, for ikke at brænde sammen under sådan et afsnit.

Mit navn er Martin Bjørn og jeg er ung iværksætter. Jeg har denne gang fået lov til at interviewe Morten Resen. Rigtig god læselyst.

”Hej Morten – kan du høre mig”. Morten sad i sin bil på vej hjem fra arbejde. Bilstøjen og hans stemme gik klart igennem. Det var som at snakke med podcasten, en lille smule syret. Jeg indledte med: ”Jeg har skrevet nogle spørgsmål ned for at lede snakken og for at jeg forhåbentlig kan få en forståelse for hvem du er og din iværksætterkarriere.” og allerede her bryder Morten ind med: ”Jeg kan godt li’ at du kalder det en iværksætterkarriere *latter* jeg har ikke haft så stor en karriere endnu, men tak”. Jeg argumenterede dog for, at jeg alligevel mente at han havde haft sig en iværksætterkarriere, med alt det han har opnået indtil nu. Hvortil han sagde: ”Det er jo nemt nok at kalde sig iværksætter, men man skal jo også lige have noget at have det i”.

Morten Resen er tidligere TV-vært og stifteren bag GoLittle. I dag er alt hans fokus på hans StartUp, GoLittle og hans mini-dokumentar på Youtube. Du kan følge med i udviklingen, den daglige drift og Mortens op- og nedture i GoLittle her: Se mini-dokumentaren her: GoLittle StartUp

På trods af at Morten ikke ville kalde sig selv iværksætter spurgte jeg ham, om han altid har været iværksætter? ”Har du altid fået idéer, løst problemer og eksekveret på forskellige projekter?”. Hvilket Morten svarede til: ”Ja, det har jeg 100%. Jeg har egentlig aldrig set mig selv, som værende iværksætter, virksomhedsejer type eller noget som helst andet. Jeg har aldrig sådan tænkt: Ejj, det er bare mit store kald, som alle siger de har. Det har jeg aldrig nogen sinde. Men jeg kan godt se, når jeg kigget tilbage nu, når jeg sidder og er blevet iværksætteragtig, at der egentlig hele tiden været noget iværksætter-noget i mit DNA, som måske har gjort at jeg er endt der lidt ved et tilfælde. (…) Hvis jeg tænker helt tilbage fra da jeg gik i skole og var i ungdomscenteret, der lavede jeg mobildiskotek og arrangerede fester ude i ungdomscentret, hvor vi selv fik et budget, hyrede bands, byggede scene og inviterede mennesker. Nogle år senere da jeg begyndte at lave lokalradio som teenager, så lukkede den radio vi lavede radio på oppe i Helsinge hvor jeg boede og så tænkte mig og min ven: Så må vi lave en radio selv. Så vi søgte sendetilladelse, vi fik penge fra det lokale ungdomsråd og alt muligt, men vi nåede aldrig rigtig at komme i luften, for vi fandt også ud af at man skulle sælge reklamer og det var vi sgu’ ikke så gode til.” Morten fortalte også om hans tid hos P3 og hvordan han løbende, når han stødte ind i forskellige problemer, fandt en kreativ løsning og kom videre. Også i Go’morgen Danmark hvor Morten var vært, kom han op med en simpel løsning, som gjorde det muligt at få folks social media kommentarer op på skærmen. ”Det var også bare noget jeg selv havde siddet og strikket sammen i keynote, men det betragtede jeg egentlig ikke som iværksætteri, men det har altid været sådan: så laver vi det bare selv – det behøver ikke at være så besværligt det hele”.

Jeg spurgte også lidt ind til Mambeno, som er Morten og hans Kones madplanserivce. ”Det er da også iværksætteri?”konstaterede jeg. Morten: ”Det er så underligt for det så vi ikke som: nu skal vi være iværksættere, vi så det bare som sådan et projekt vi kunne lave hjemme ved spisebordet. Så lavede vi Mambeno, som endte med at blive en okay forretning – det er selvfølgelig ikke nogen stor millionforretning, men den er da på vej til at vokse. Det var nok det første der var sådan. Nu laver vi en virksomhed – ish’.

Jeg prøvede herefter at spørge lidt ind til Mortens opvækst for at komme nærmere: hvad det egentlig der skaber en iværksætter. Kan man trække nogle sammenligninger eller hvor opstår det her drive henne.  Morten: ”Der er ikke nogen i min familie der er iværksættere, der er heller ikke nogen af mine forældre, som har været sådan iværksætteragtige. Jeg tror egentlig at det som de har gjort, er nok at jeg altid har fået lov til bare at gøre det jeg havde lyst til. Ikke dermed sagt, altså jeg var meget strengt opdraget med hvornår man skulle være hjemme fra byen og sådan noget så det var ikke på den måde at jeg måtte gøre hvad jeg ville. Det var mere uddannelse, hvad jeg brugte min fritid på og det her med at få lov til at nørde igennem med ting. Det fik jeg altid lov til. Jeg har altid fået lov til bare at følge det jeg har brændt for og der har altid være noget jeg har brændt for.”

Det at Morten fik lov til at forfølge sin drøm om at blive radiovært, gjorde det at han ikke fik en uddannelse. Morten: ”Når man ser tilbage på det, kan det godt være sådan lidt: Hmm hvorfor gav de mig lov til det. Men jeg fik bare lov til at følge det og så endte det med at jeg blev radiovært som jeg havde drømt om.”

Jeg spurgte videre ind: ”Du nævner det her med altid at have fundet løsninger på problematikker, men er der kommet nogle forretningsidéer til dig før, som du så bare ikke har eksekveret på?”. ”Det er der 100%, men det har ikke været forretningsidéer. Jeg får umanerlig mange idéer hele tiden og i de første ti minutter er det verdens bedste idé og efter ti minutter har jeg måske glemt den igen. Så det er kun de idéer som bliver hængende i ret lang tid som kan et eller andet. Så det har jeg sikkert, men fordi jeg aldrig har tænkt på at skulle være iværksætter eller lave noget selv, så har idéerne aldrig været formet som forretningsidéer. Det har mere været en idé til Go’morgen Danmarks, som sikkert, hvis jeg havde lavet det jeg gør i dag, kunne have været en god forretning, men jeg tilpassede ligesom, ubevidst, mine idéer til det univers jeg befandt mig i.”

Men hvad var det så lige der fik dig til at gå med idéen om GoLittle? ”Det var lidt et tilfælde, fordi selve idéen var egentlig at lave en TripAdvisor til børnefamilier. Og det var fordi, jeg var i USA med min hustru og min unger og så ville vi bare gerne finde en legeplads og et sted at spise med børn og det var rigtig svært faktisk. Så jeg tænkte; Hey! Hvorfor findes der ikke sådan en TripAdvisor til børnefamilier? Hvor det kun er børnerettet content. Det fandtes ikke og det var så endnu en ide på blokken. Da jeg så stoppede på godmorgen Danmark og havde sagt mit job op, så ville jeg bare begynde at lave en podcast, jeg havde lavede radio i gamle dage og nu kunne jeg tænke mig at lave en podcast om et eller andet. På et tidspunkt var jeg inspireret af sådan nogle podcasts hvor man startede et eller andet. Måske mangler sådan en podcast om at starte noget i Danmark.”

Morten gik videre med idéen om at starte en startup podcast. Han havde bare et problem – han vidste ikke rigtig hvad der skulle være hans startup. På trods af det udgav han en første episode, stadig uden at vide hvad podcasten egentlig skulle omhandle. Morten: ”Jeg er meget styret af min mave, og når jeg får en ide, så er det verdens bedste ide i de første 10 minutter – så da jeg fik den der ide om at lave podcasts, var det sådan: Jeg skal lave podcast! Så køber jeg noget grej og så laver jeg en episode, jeg ved ikke hvad den skal handle om, men nu gør jeg det bare. Da episoden så kom ud, gik den nummer et i iTunes. Så var jeg sådan lidt; oh shit mand! Nu bliver jeg nødt til at lave en episode to. Og hvad fan’en skal den egentlig handle om. Så henne i episode tre, tænkte jeg: nu bliver jeg simpelthen nødt til at finde ud af hvad det her egentlig skal handle om.”

Morten stod altså og skulle bruge en helt spæd idé, som kunne danne grundlag for hans startup-podcast. En idé hvor der ikke er tænkt en eneste tanke, som man kan starte helt fra scratch af. Og sådan blev TripAdvisor for børnefamilier til GoLittle.

Jeg prøvede efterfølgende at spørge lidt indtil hvordan, Morten som helt ny iværksætter, fik eksekveret sin idé så succesfuldt og fik solgt den så overbevisende, som jeg mener at han gjorde. ”Altså jeg er verdens dårligste sælger, for nu at sige det på jysk. Men til gengæld tror jeg, at jeg er ret god til at fortælle begejstret om mine idéer, når jeg rent faktisk er begejstret for dem. Så er jeg relativet god til at få andre til at få andre til at se at der noget i dem. Jeg kan fortælle enormt passioneret om det jeg virkelig brænder for, for eksempel GoLittle. (…) måske var det det. At være båret af en eller anden passion for det man laver. Der er mange som er sådan lidt: hvad er fedt lige nu – hvad skal vi bygge en virksomhed omkring – hvilken trend er der lige nu, men det kan jeg ikke. Jeg bliver nødt til at have sådan et eller andet som jeg selv synes er fedt og vigtigt og som jeg selv har lyst til at bruge. Det har jeg med GoLittle, der har jeg et behov selv og derfor så brænder jeg for det og det er måske derfor at det har lykkes mig at overbevise Jesper Buch og Christian (fra app-udviklingsbureauet SHAPE). Så tror jeg også bare, på det der med at gøre tingene anerledes. Altså det her med podcasten, har på intet tidspunkt været tænkt som sådan et markedsføringsben, men det har bare vist sig, at den er blevet til det. Den har måske gjort ret meget i forhold til hvor jeg er nået til i dag. Det der så er udfordringen ved den, er så, at nu skal man jo også til at præstere noget og ikke bare fortælle om det. Men jeg tror det der med at gøre noget en lille smule anerledes end så mange andre har gjort.

Jeg spurgte videre ind til podcasten og om Morten ikke var bange for at give hele sin idé væk, når han deler alt på sin podcast. ”Mega! Helt vild bange. Jeg har fundet ud af, efterfølgende, at idéen er jo værdiløs, den betyder ingen ting. Du kan jo også godt få en idé om at lave en flyvende bil der skal tage os til Mars, det er ikke så svært, problemet er mere når du skal bygge den. At få idéen til TripAdvisor for børnefamilier er jo ikke raketvidenskab, men det at bygge den, skulle jeg så hilse at sige; det er svært. Det er ikke svært at få idéen – det er svært at lykkes med idéen. Så nu mere man siger højt, desto bedre sparing og inputs får man fra andre. Hvis du selv har nogle idéer, så bare fyr dem af så højt du overhovedet kan. Der er ikke nogen der kommer til at stjæle dem, og hvis der er må du bare gør det bedre end de gør.”

Var du ikke bange for at fejle eller ikke kunne leve op til dine lytters forventninger? ”Det er jeg sgu da stadigvæk *griner* jeg er da stadigvæk mega bange for at fejle. Det er det jeg frygter aller mest. Nu bliver det måske sådan lidt helligt, men omvendt så synes jeg også det er skide vigtigt at der er nogen der gør det og at der er nogen der siger højt at der her er altså skide svært. Det er ikke som det ser ud i løvens hule, hvor man bare skal ind og så lave et pitch – og så bare ud og sparke røv alle sammen fordi vi har fået investering. Næste stop Malaga. Sådan er det bare ikke. Man kan godt nogen gane få den der fornemmelse når man ser løvens hule eller læser hurra-historier på LinkedIn, hvor alle bare klare sig fantastisk. Der er sjovt nok ingen der har nedturer eller hvor det ikke går godt, hvor deres brugerbase siver eller hvad søren det nu måtte være – det sker ikke for nogen. Men det sker altså for mig. Og så har jeg så tilfældigvis et eller andet minimum af en platform hvor man kan følge med på godt og ondt. (…) Der er en kæmpe risiko for at det går galt, men det er der brug for at der er nogen der fortæller – og det vil jeg så gerne gøre.

Noget jeg i særdeleshed var nysgerrig på ved Morten, var hans evne til at tilegne sig viden.

”Det har jo egentlig bare været ved at ringe rundt og spørge folk – tale med folk og jeg er jo blevet så umanerlig meget klogere. Jeg vidste jo intet da jeg startede i hele det her game. Det er som at lære at cykle igen. (…) Det er svært, men jeg lærer noget nyt hver dag. Nu håber jeg bare at der er tid nok til at jeg kan blive så klog, så jeg også kan gøre det til en succes. Jeg har lært mere de sidste tre år end hvad jeg nærmest har lært i folkeskolen, ej det passer ikke men det er tæt på. Jeg har lært sindssygt meget og det gør man jo kun ved at komme ud og gøre det og være i det. Så slår man sig nogle gange, men så må man rejse sig op og børste støvet af og komme videre.

”Hvis jeg skulle gøre noget igen, så skulle det egentlig bare være for at gøre det sammen med en anden. Det der med at starte noget op selv som jeg har gjort hvor jeg er alene i front for biksen. Det kan jeg ikke anbefale nogen at gøre. Det er jo også derfor at alle store fonde er sådan: Det duer ikke det der som jeg er, det er ikke det man gider investere i nødvendigvis. Nu er virksomheden her endnu, men find en at gør det sammen med. For man er nødt til at være to til at dele glæder og sorger, være to til at løfte byrden og dele ansvaret. Så skal du også gerne finde en som kan noget andet end du kan. Jeg gad godt at have haft en som var meget mere kommercielt-tænkende end jeg er.”

Er der andre ting du ville ønske du havde gjort anerledes? ”Nej, for jeg tror jo på, og det er måske lidt kliche fyldt, at ting sker af en årsag. Grunden til at jeg ikke vil lave noget om, er at så havde jeg jo ikke lært det jeg har lært i dag. Det der med at sige, at hvis jeg kunne lave noget om – så ville jeg lave det her om. (…) Det som jeg gerne ville lave om, det som har gjort ondt. Jo, det kunne være fedt at lave om, men så ville jeg jo miste alt det jeg har lært af det der gik galt. Grunden til at jeg trods alt er blevet et klogere menneske i dag, på godt og ondt, det er jo også at jeg har lavet en masse fejl.”

Læs Anders Fogh’s gode råd til fremtidens iværksætter HER.


Noget af det jeg finder rigtig inspirerende ved Morten, er hans mod til at springe ud i projekter uden en egentlig plan, hans evne til at overbevise andre og lykkes, takket være hans passion. Hans nysgerrighed, åbenhed og ikke mindst hans ydmyghed omkring det at kalde sig iværksætter giver stof til eftertanke. Stor tak til Morten Resen for at give sig tiden til at snakke med mig og dele ærligt ud af sin egen historie og person.

Der er mange ting, som kan motivere mig og give mig det der ekstra spark bag i, men at snakke med Morten og nogle af de andre store personligheder, giver virkelig motivation på et helt andet plan. Deres væsner og deres passion smitter af. Jeg er virkelig glad for at få disse muligheder for at interviewe iværksættere som Morten Resen. Jeg håber lidt af denne gejst har smittet af på dig, mens du læste dette indlæg og at du også kan bruge noget af alt den læring jeg har taget med mig.


Rigtig god arbejdslyst!

Dette indlæg er bragt i samarbejde med LegalUp.dk